Så er det kærlighedstema-tid – og som sædvanligt får den ikke for lidt med lyserøde tilbud og boblende hjerter i indbakken. Og det giver jo en anledning for mig at slå et slag for en overset genre, som jeg synes fortjener lidt taletid!
Jeg taler her om mine elskede kærlighedsromaner, som ja, måske nok ikke gør dig meget klogere, og måske nok hellere ikke giver dig meget taletid i læseklubben, men som ikke desto mindre har mange oversete kvaliteter, som meget sjældent bliver nævnt.
Silverlines oversete kvaliteter
De kan fx give dig en pause i en ofte hektisk hverdag – du skal ikke bruge mange kalorier på at overveje skjulte dagsordner eller tolkninger – de findes ikke i genren. Det er lige ud ad landevejen – den onde er og bliver ond, og du er ikke i tvivl. De er også forholdsvis korte, så du skal ikke sætte hele sommerferier af for at tygge dig igennem dem – og så er de skrevet i en svunden tid, hvor man sejlede over Storebælt og jerntæppet stadig var en ting … så der er også et godt skud nostalgi.
Nu også som lydbog
Nu har jeg også kastet mig over lydbogsformatet til Silverlinebøgerne, så du kan strikke, hækle, kigge ud i luften eller støvsuge samtidig. Jeg er selv en passioneret lytter af bøger … elsker, at man kan lave andre ting samtidig med at man får en god historie i øret.
Jeg har netop udgivet to af de helt store: Komtessen, som er både Silverline (OG SuccesRomanens) 1. bog i serien. Fantastisk bog, hvor to piger bliver forbyttet på en fødestue og den ene vokser op på et børnehjem og den anden som komtesse på en herregård.
Den anden er Hvem vil græde for Tine … her er vi tilbage bag jerntæppet, hvor en lille dansk pige bliver kidnappet, og vi følger flugten tilbage til vesten gennem adskillige grænser, pigtråd og ingenmandsland. Læs den og græd med Tine …
Lydbøgerne koster 100 kr og du får lydbogen tilsendt strak.
God Valentines og pas godt på hinanden.
kh Elin
Som en lille valentinesgave får du 25 kr i rabat, hvis du køber en Silverline bog. Brug koden: lydenafkærlighed – gælder indtil 19.02.23