Griffle er et lille århusiansk forlag, hvis helt store mission i verden er at få dig til at læse (mere)!

Det er et forlag med en enmandshær af en direktør (mig), der drømmer om, at alle skal opleve det at ’kravle ind i en bog’. Det vil sige at sætte sig i en dejlig stol med en kop te og en god bog, og det næste øjeblik har man siddet i flere timer, og det er blevet næsten mørkt.

Det oplevede jeg første gang med den hedengangne serie SuccesRomanen. Det var i 80’erne og i triviallitteraturens velmagtsdage. Man kan mene, hvad man vil om genren, men den har givet mig min rigtig gode læsehastighed (som stadig hænger ved) og en kræsenhed, hvad angår plotopbygning og kroge til næste kapitel … man skulle jo altid have et kapitel mere med.

Nu læser jeg også meget andet, men mit hjerte banker stadig for triviallitteraturen og dets håndværker, som jeg har stor respekt for. Og så synes jeg helt grundlæggende, at man skal lade være med at være smagsdommer … for mig er det helt lige meget, hvad du læser … bare du læser OG ikke mindst nyder det.

Derudover banker mit hjerte for at mærke kroppen og blive mere nærværende. Det har resulteret i flere titler med nærvær som omdrejningspunkt. Og en HAMA perlepladebog fra egen hånd … laughing Det er i min optik nærvær i højeste potens.

Griffle er grundlagt i 2003 og har de sidste mange år udgivet bøger med forskellige temaer: kærlighed, netværk, selvrealisering, stress & ledelse og et hav af børnebøger. Vi udgiver både e-, lyd- og trykte bøger … det er dem, jeg kalder p-bøger, fordi det er pænt … man er vel grafiker innocent. Selvom jeg indrømmer ebogsmarkeringen er lidt lettere at afkode.

God læselyst og giv endelig lyd, hvis du vil vide mere eller bøvler med noget på webshoppen!

Elin Steffensen

Elin Steffensen

Indehaver og grafiker

Addresse

Lundingsgade 33
8000 Århus C

Email

forlag@griffle.dk

Telefon

+45 40 52 09 89

Skriv til os

Har du spørgsmål om vores bøger eller andre ting så kontakt os endelig