Sådan sagde 7-årige Ronja, da hun læste ‘Du er elsket’
Det gav mig sådan en glæde … og jeg tænker, at vi har ramt noget rigtig med denne bog! ‘Du er elsket’ er en ny højtlæsningsbog, der skal styrke børns selvværd og mentale sundhed. Bogen er baseret på neurovidenskab og kvantefysik og benytter samme fortælleteknik som i den populære bestseller ’Kaninen, der så gerne ville sove’. ❤️
Likes på Tik-Tok, trutmund på Instagram og filterfotos på Facebook. Nutidens børn befinder sig konstant i en digital skolegård, hvor klokken aldrig ringer ind, og popularitet måles på likes og followers. Det rammer hårdt, og antallet af børn og unge, der får psykiske udfordringer har aldrig været større.
Et godt selvværd er den vuggegave, som står højest på alle forældres ønskeseddel, men hvordan giver man sit barn godt selvværd og styrker den mentale sundhed?
Det svar giver den nye højtlæsningsbog, ’Du er elsket’ af Kamilla Kongsbak, et kvalificeret bud på. Bogen giver barnet oplevelsen af, at kærligheden bor i det selv, og altid er tilgængelig. Bogen indeholder fx en kærlighedsmeditation, som man kan gøre til en del af det daglige putteritual, for netop gentagelser skaber nye neurale forbindelser i hjernen og styrker den mentale sundhed og faktisk også immunforsvaret.
’Du er elsket’ er skrevet af Kamilla Kongsbak, der er uddannet socialrådgiver, mentaltræner fra Empowermind og specialist i selvværd. Den er smukt illustreret af Diana Guldhammer Olesen.