Nå, ja … i hvert fald mine øjne! Jeg har været på spa-ophold med min mor og min søster. Jeg blev overtalt af de kloge damer til at få en massage, som ellers ikke rigtig er noget for mig! Jeg er grundlæggende ikke meget vild med at blive rørt af fremmede. Nå, men det er en fødselsdagsgave, så jeg siger ja tak, og tænker for mig selv, at jeg jo bare kan hoppe ned fra briksen, hvis det ikke er rart! Men huha … det nåede jeg slet ikke til … for hold da fast, DET VAR FEDT!! Det var nænsomt, blødt, nærværende, mega-afslappende og slet ikke grænseoverskridende, som jeg havde ventet.
Dette var en helt almindelig welness-massage, men det fik mig til at tænke på og måske lidt bedre forstå, hvad jeg oplevede med en professionel berørings-behandler.

Jeg var med Bjørn Herold Olsen, som har skrevet Den bevidste krop på Helsemesse, og der oplevede jeg ham i aktion. Han tilbød “stole-sessioner”, og som den sko-i-muld-pige, jeg er, tænkte jeg: “lige lidt for hokus-pokus og bestemt ikke noget for mig!”

Én af de mange sessioner gjorde faktisk et temmelig stort indtryk på mig … det var en kvinde i start 30’erne, der virkede i fuld balance og harmoni, men ganske kort tid efter Bjørn havde startet sin blide berørings-session, begyndte tårerne at løbe ned af den smukke kvindes kinder. Hun sad bare med lukkede øjne og lod det ske, og da sessionen var færdig, rejste hun sig, tørrede øjnene, lyste op i et stort smil og gav Bjørn et kæmpeknus og var smilende og glad!

Det var virkelig smukt at følge … jeg aner ikke, hvad det var der udløste reaktionen eller om der var noget, der skulle fikses efterfølgende, men hun fortalte, at hun var umådelig lettet, da hun gik derfra.

En ting er helt sikkert … det bliver ikke den sidste massage, jeg skal prøve! Og hvem ved, måske får jeg også mod på at prøve, hvad Bjørn og andre kropsterapeuter kan!! 🙂

God weekend og pas godt på jer selv og hinanden
kh Elin

PS.  Bogen er en del af to ‘sampakker’ – se mere under tilbud
PPS. Husk at du altid får fri fragt, hvis du køber for over 350 kr.

Læs mere om Bevidsthedsberøring her